Spørgsmål & svar

Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med ansættelse af en virksomhedspraktikant.

KONTAKT OS

KONTAKT OS

Praktiktelefonen

Tolderlundsvej 2
5000 Odense C Tlf. 65 51 60 00

Åbningstider for personlig henvendelse

Man - Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 09.00 - 13.00

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - Onsdag 08.00 - 15.30
Torsdag 08.00 - 17.30
Fredag 08.00 - 13.30


Skal jeg betale løn?

Nej, virksomheden, der får den ledige i virksomhedspraktik, skal ikke betale løn i praktikperioden.


Hvad er varigheden af virksomhedspraktikken?

Praktikken kan variere i længde. Typisk er den 4, 8 eller 13 uger lang. Ring til Praktiktelefonen for at høre, hvad der er muligt ud fra jeres match.  

 

Hvem skal jeg kontakte for at høre mere om mulighederne for virksomhedspraktik?

Du kan ringe til Praktiktelefonen. Det er en god idé, at du som virksomhedsejer har gjort dig overvejelser om, hvad der skal være praktikkens arbejdsmæssige indhold, inden du ringer. Det gør det nemmere at finde det helt rette match. 

Vi kan også sætte rammen sammen. Vi giver gerne den sparring, der gør, at du finder den helt rette virksomhedspraktikant.

 

Hvad er formålet med virksomhedspraktik?

Formålet med en virksomhedspraktik er at give den ledige mulighed for at afprøve og styrke sine kompetencer. For virksomheden giver praktikken mulighed for at prøve en potentiel fremtidig medarbejder.


Hvad får praktikanten ud af det?

De får prøvet deres faglige kompetencer af, og de får et netværk. Og så kan de skrive erfaringerne fra praktikken på deres CV.


Skal virksomhedspraktikanten ansættes efter endt praktik?

Nej, virksomheden er ikke forpligtet til at ansætte praktikanten efter forløbet, men de må gerne.

Det kan være muligt af forlænge samarbejdet med praktikanten med en løntilskudsansættelse. Ring til Praktiktelefonen for at høre mere om denne mulighed.


Kan vi forlænge en praktik?

Ja, nogle gange kan det godt lade sig gøre. Det afhænger af, hvilken ledighedskategori praktikanten er i. Du er altid velkommen til af ringe til Praktiktelefonen for at høre nærmere om mulighederne for forlængelse.

Kan vi ansætte virksomhedspraktikanten med løntilskud efter endt praktikperiode?

Ja, hvis praktikanten har været ledig i 6 måneder. Regler for hvem, der kan komme i løntilskud, kan være en jungle, og du er derfor velkommen til at kontakte os på Praktiktelefonen, så hjælper vi dig videre ud fra de muligheder, der er.


Skal virksomhedspraktikanten ansættes 37 timer om ugen?

I forbindelse med skånehensyn eller andet kan det aftales, at det er færre timer.


Hvad sker der, når virksomheden holder ferie?

Praktikanten skal ikke komme, når virksomheden holder lukket, f.eks. p.g.a. ferie. Det vil dog være bedst at lægge praktikken på et tidspunkt, hvor forløbet ikke bliver ramt af ferielukning. Praktikperioden forlænges ikke med den tid, hvor der har været afholdt ferie, så det vil på sin vis være spild af tid at skulle holde ferie i praktikken.  

Kan praktikanten selv søge en praktik?

Ja, alle ledige kan selv finde en praktik. Det giver god mening, så de selv kan vælge, hvilken type virksomhed der passer bedst til deres kvalifikationer og kompetencer. Det er dog kun de forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har krav på at komme i en praktik, som de selv har fundet. 

Skal nogle ledige i praktik, eller er det frivilligt?

I nogle perioder skal den ledige i en aktivering. Men som udgangspunkt skal det være af interesse for praktikstedet.

Er der nogensinde nogen, der bliver ansat efter en praktik?

Ja, det er der. En praktik kan sagtens føre til en ansættelse. Det er ikke sikkert, at du bliver ansat i den virksomhed, hvor du er i praktik, men virksomhedspraktikken kan være springbrættet til ordinær ansættelse. 


Må praktikanten holde ferie i praktikken?

Ja, hvis de er berettiget til det. Det aftales nærmere. Men praktikperioden forlænges ikke med den tid, hvor der har været afholdt ferie.


Vi kan ikke finde ud af blanketterne! Hvad gør vi?

Den kan vi fra kommunens side udfylde elektronisk for jer, så I bare skal sætte en digital underskrift på. Ring på Praktiktelefonen for at høre nærmere. 


Hvad hvis virksomheden ønsker at stoppe praktikken, inden den er færdig?

Virksomheden kan afbryde en praktik, hvis den ikke giver mening. I skal som virksomhed huske at give jobcenteret besked, hvis praktikken afbrydes.


Kan praktikanten afbryde en praktik før tid?

Ja, hvis praktikanten f.eks. kommer i job eller skal starte på en uddannelse, skal han/hun stoppe i praktik.