Case: Michelle Lykke Larsen, virksomhedspraktikant

Erfaring og bedre netværk.

KONTAKT OS

KONTAKT OS

Praktiktelefonen

Tolderlundsvej 2
5000 Odense C Tlf. 65 51 60 00

Åbningstider for personlig henvendelse

Man - Onsdag 09.00 - 15.00
Torsdag 09.00 - 17.00
Fredag 09.00 - 13.00

Åbningstider for telefonisk henvendelse

Man - Onsdag 08.00 - 15.30
Torsdag 08.00 - 17.30
Fredag 08.00 - 13.30

Med en dugfrisk bachelor i velfærdsteknologi i rygsækken har Michelle Lykke Larsen taget det første skridt ind på arbejdsmarkedet ved at søge en virksomhedspraktik hos Syddansk Sundhedsinnovation


God oplevelse efter år på skolebænken

Efter en del år på skolebænken har virksomhedspraktikken givet Michelle Lykke Larsen noget, som hun ikke kunne læse sig til på studiet, og som er værdifuldt, når hun skal ud og være fremtidens medarbejder.

- Det er en god oplevelse at komme i virksomhedspraktik, da jeg ikke har særlig meget erhvervserfaring inden for den uddannelse, jeg har taget.

Virksomhedspraktikken giver mig en forståelse af, hvad det vil sige at arbejde i en virksomhed, fortæller Michelle Lykke Larsen.


Fik selv lavet en aftale om praktik

Michelle Lykke Larsen var ikke i tvivl om, hvor pilen skulle pege hen, da hun skulle finde virksomhedspraktik, og hun var da også selv ude og få aftalen lavet. Efterfølgende blev Odense Kommune kontaktet og den endelige kontrakt blev godkendt.

- Jeg var ret sikker på, at det var hos Syddansk Sundhedsinnovation, at jeg ville have min praktik. Jeg synes, at mine kompetencer spiller godt sammen med de projekter, som de arbejder med, forklarer Michelle Lykke Larsen. 

Virksomhedspraktikken giver erfaring og netværk

Om virksomhedspraktikken giver et job efterfølgende vides ikke endnu, men for Michelle Lykke Larsen ændrer det ikke på, at praktikken har været en god investering for hende, der har givet erfaring med praksis.

- Jeg får erfaring, og jeg får et bedre netværk, end jeg kunne få ved at sidde hjemme og skrive ansøgninger. Jeg møder nye mennesker hele tiden, fortæller Michelle Lykke Larsen.

Michelle Lykke Larsen er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale virksomhedspraktik til andre, der som hende står og er ledige og måske lige mangler erfaring, der viser, at de kan løse opgaver i en virksomhed.

- Hvis jeg skulle sælge en virksomhedspraktik til andre, ville jeg gøre det på hele oplevelsen ved at være i en virksomhed, siger Michelle Lykke Larsen.

Virksomhedspraktikanten skal gøre sig overvejelser omkring, hvad der vælges. Michelle Lykke Larsen råder derfor andre til at tage en god snak med virksomheden, inden de begynder på praktikken, så de ved, hvad det er for en aftale, de går ind til.  

Og ellers er det bare at springe ombord i den rejse ud af ledigheden, det kan være at komme i virksomhedspraktik.